Databehandling og datasikkerhed i iPSYCH

Gener spiller en stor rolle for udviklingen af psykiske sygdomme, ligesom miljømæssige faktorer kan være afgørende. For at finde årsagerne til skizofreni, bipolar lidelse, depression, autisme og ADHD undersøger vi generne fra 80.000 mennesker, hvoraf de 25.000 er en rask kontrolgruppe. De biologiske data fra blodprøverne kobles med Det Centrale Personregister og andre registerdata om bl.a. psykiatriske diagnoser, behandlinger og død.

Hvordan indhenter vi oplysninger om personers gener?
Siden 1981 har Statens Serum Institut i den Danske Neonatale Screening Biobank opbevaret de hælblodprøver,  der tages på alle nyfødte i Danmark for at screene for medfødte stofskiftesygdomme. I forbindelse med prøvetagningen bliver forældrene via en udleveret folder informeret om, at prøverne vil blive opbevaret i biobanken med henblik på bl.a. at anvende dem til sundhedsvidenskabelig forskning. De bliver også informeret om, at de til enhver tid kan forlange prøverne destrueret, eller at disse ikke bliver anvendt til forskning.
En lille smule blod fra denne hælblodprøve anvendes til bestemmelse af DNA.  Den regionale Videnskabetiske Komité har givet os tilladelse til at anvende prøverne uden yderligere at skulle spørge deltagerne om samtykke til at deltage i den specifikke undersøgelse. Det skyldes bl.a., at det skævvrider resultatet, hvis gruppen af deltagere ikke er repræsentativ, at der ikke er nogen gene forbundet med at deltage i undersøgelsen, og at genetiske data ikke præcist kan forudsige, om en person vil udvikle psykisk sygdom eller ej.  Alle prøver bliver forsynet med et laboratorieløbenummer og er derfor uden cpr. numre, navne og adresser.

Hvordan undersøger vi generne?
Vi analyserer det DNA, vi får fra blodprøverne, ved at bestemme udvalgte dele af DNA sekvensen fra hele arvemassen (genomet). Disse analyser kaldes genotyping og gensekventering og er maskinelle bestemmelser af den genetiske kode i DNA’et. Hidtil er DNA under særligt sikrede forhold blevet sendt til Broad Institute ved Harvard Universitet i USA, som har sendt data til Aarhus Universitet via en krypteret forbindelse. Fremover vil DNA-analysen primært blive foretaget i Danmark, da vi nu har udstyret til det.

Hvordan opbevarer vi data om generne?
Alle data bliver opbevaret på to supercomputere på henholdsvis Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. De er forsynet med en lang række sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer uvedkommende i at få adgang. Al aktivitet bliver desuden monitoreret og logget, og adgang til materialet kræver særlige tilladelser, som kun få forskere har, ligesom man ikke kan eksportere data uden særlig godkendelse.

Hvordan kobler vi information om generne med andre registre?
Ved hjælp af cpr. registret kan vi trække informationer på deltagerne fra en række registre. Alle oplysninger forsynes med løbenumre, så ingen oplysninger om enkeltpersoner kan spores. Det materiale, der viser koblingen mellem cpr. nr. og løbenr., er aflåst og sikret og opbevares separat, og forskerne, der analyserer de genetiske data, har ikke adgang til koblingen. Forskerne har på intet tidspunkt mulighed for eller tilladelse til at identificere enkeltpersoner i projektet. Eftersom projektet omhandler mønstre i grupper, er det heller ikke deres interesse.

Hvordan udveksler vi information med samarbejdspartnere?
Persondata bliver ikke udleveret til samarbejdspartnere. Vi udveksler udelukkende resultater for samlede grupper, som andre forskningsgrupper kan bruge i deres forskning.

Hvad sker der med data, når forskningsprojektet er færdigt?
Når projektet er færdigt, skal vi destruere alle data og returnere overskydende prøvemateriale til den Neonatale Screening Biobank. Hvis vi ønsker at forske videre i data, kræver det en ny tilladelse fra Den Videnskabsetiske Komité.

Kan man som deltager blive slettet fra projektet?
Alle projektdeltagere er kontrolleret i Vævsanvendelsesregistret, og der er ikke udtaget prøver fra personer, som har angivet, at de ikke ønsker at indgå i forskningsprojekter. Hvis man har afmeldt sig efter iPSYCH har trukket data, kan man ikke blive slettet, da iPSYCH ikke har tilladelse til at identificere enkeltpersoner. Er man født før 1981, har man ikke fået opbevaret en hælblodprøve og indgår ikke i projektet.